Otte delprojekter

Delprojekt 1. Information om rettigheder og muligheder for støtte 
Ledes af Københavns Professionshøjskole 
 
Mange anbragte og tidligere anbragte kender til muligheden for at få indsigt i deres børnesager, men de er ofte i tvivl om, hvorvidt det er en god idé at gøre det og hvordan de skal gøre det. Brugerorganisationerne DAV og TABUKA, DFM, RA, samt kommuner i hele landet oplever derfor at få mange henvendelser fra anbragte og tidligere anbragte, der spørger ind til deres rettigheder og muligheder. Mange er på tværs af alder bekymrede for, hvordan det vil være at læse sagsakterne, da de fra andre tidligere anbragte og medieomtale har hørt, at det kan være svær læsning. Flere tidligere anbragte beretter om, at de har søgt aktindsigt, men efterfølgende har sagsakterne liggende i skabe eller under sengen uden at turde læse dem. De er bl.a. bekymrede for, at læsningen kan blive traumatiserende, samt rippe op i fortiden og det måske belastede forhold til kommunen. 
 
De yngste i målgruppen (12-23-årige) identificerer vi som en særligt sårbar målgruppe. De befinder sig i en ofte vanskelig overgang fra anbringelse til en selvstændig voksentilværelse, hvor de udover at skulle finde vej i forhold til uddannelse, bolig, økonomi m.m. også er i gang med at skabe deres egen identitet. Nogle anvender sagsakterne som et led i denne proces. Læsningen af sagsakterne kan imidlertid få store konsekvenser, når de tidligere anbragte læser hvad pædagoger, plejeforældre og andre har skrevet om dem, og i nogle tilfælde føre til brud i relationer til omsorgspersoner fra anbringelsessteder eller i familien og netværket. Dette er særligt problematisk for unge tidligere anbragte, som i forvejen ofte har et skrøbeligt personligt netværk og få voksne at trække på. Det er derfor vigtigt, at særligt de yngste i projektets målgruppe har mulighed for at søge råd og vejledning, inden de søger aktindsigt. 

Delprojektet omhandler dels de anbragte og tidligere anbragtes specifikke rettigheder og muligheder, dels også de mere følelsesmæssige aspekter og mulige konsekvenser af at søge aktindsigt. I projektet skal der derfor udarbejdes fire tematiske podcasts, hvor andre tidligere anbragte i forskellige aldersgrupper fortæller om deres erfaringer med at søge adgang til egne personoplysninger, herunder deres viden om egne rettigheder og mulighed for at opsøge støtte.  Erfaringer, råd og anbefalinger formidles på projektets digitale formidlingsplatform ”De anbragtes Danmarkskort” (delprojekt 2) og hos interesserede kommuner. Derigennem klædes tidligere anbragte på til at træffe den indledende beslutning om, hvorvidt de skal søge aktindsigt, og hvordan de skal gå videre derfra, hvis de beslutter at gøre det.  
Delprojektet er forankret hos KP, og udarbejdes i tæt samarbejde med RA og TABUKA.  

Delprojekt 2. De anbragtes Danmarkskort 
Ledes af Rigsarkivet 

En af udfordringerne for tidligere anbragte, sagsbehandlere m.m. er at få identificeret den eller de institutioner inden for børne- og ungeforsorgen, som en person har været anbragt på. Med ”De anbragtes Danmarkskort” vil borgere, sagsbehandlere, forskere o.a. få hurtig og nem kortbaseret adgang til viden om eksisterende institutioner i perioden ca. 1945-2006, herunder hvilke arkivalier, der er blevet bevaret. Kortet skal også give viden om kommunale anbringelsessager i den samme periode.

Det skal kortet rumme

• Informationer om institutioner inden for børne- og ungeforsorgen i perioden 1945-2006, herunder hvor institutionens arkivalier befinder sig. De kan nemlig befinde sig forskellige steder: I Rigsarkivet, i et stadsarkiv eller ved institutionen, hvis den stadig eksisterer. Private børnehjem har ikke pligt til at aflevere deres arkiver, og nogle af deres arkivalier er gået tabt.
  
  
• Informationer om kommunale anbringelsessager, herunder hvor meget der er bevaret gennem tiden, og hvor anbringelsessagerne befinder sig. De kan nemlig enten befinde sig i Rigsarkivet, i et stadsarkiv eller i den pågældende kommunes ”levende” arkiv. Desværre er der sket store kassationer i anbringelsessagerne gennem historien.

Målgrupper

• Borgere, der skal kunne bruge kortet til at finde frem til de(n) institution(er), vedkommende har været på – og via kortet få oplyst, om institutionens og den relevante kommunes arkivalier er bevaret og hvor de i givet fald befinder sig.
  
  
• Egenacces-sagsbehandleren og rådgivere i f.eks. kommunerne, der skal kunne bruge kortet som en ressource i arbejdet med at finde frem til borgerens sag – her er samlet al tilgængelig viden om arkivalier fra institutioner inden for børne- og ungeforsorgen og om de kommunale anbringelsessager.
  
  
• Forskere, der arbejder med sociale institutioner eller anbringelser, og som kan bruge kortet til at lokalisere relevante arkivalier.

De anbragtes Danmarkskort vil blive en integreret del af Rigsarkivets hjemmeside, hvilket er med til at sikre den fremadrettede drift og synlighed. Hjemmesiden vil som udgangspunkt være aktiv i 5 år fra og med 2024, hvorefter kortets fortsatte relevans vurderes

Delprojekt 3. Udvidet arkivvejledning 
Ledes af Rigsarkivet 

Rigsarkivet vil udarbejde en række vejledningsprodukter, der først og fremmest skal understøtte mødet mellem de tidligere anbragte og Rigsarkivets samlinger.

Det skal vejledningerne indeholde

• Infograf(er), der viser, hvor der kan ligge sager om borgeren i arkiverne (fra lokalt til centralt niveau). Infografernes formål er at klæde borgerne på til at give Rigsarkivet de informationer, der gør, at vi kan finde oplysninger om dem.
  
  
• Vejledninger i fremfinding af sagerne, som primært er rettet mod arkivernes ansatte, men også til forskere m.m. De skal desuden rumme en beskrivelser af den kontekst, som sagerne er blevet til i med henblik på en øget forståelse af sagsakternes form og indhold.
  
  
• Film 1: Introduktionsfilmen ”Hjælp os med at hjælpe dig”, der skal klæde borgere (og evt. bisiddere) på i ansøgningsprocessen, så de kommer med så mange relevante oplysninger som muligt, der kan bidrage til at identificere de (den) relevante sag(er).
  
  
• Film 2: Mødet med papir-journalsagen, der skal klæde borgerne på til at møde sagsakterne om deres anbringelse – herunder hvad de kan opleve, at sagerne indeholder og (ikke mindst) ikke indeholder af oplysninger.
  
  
• Film 3:  Mødet med e-journalsagen, der skal klæde borgerne på til at møde deres journalsager i digital form, idet nyere tids anbringelsessager findes i IT-systemer. Ligesom ovenfor er filmen et forventningsafstemningsprodukt, der skal infomere om (digitale) sagers form og indhold – herunder hvad man kan forvente at finde af oplysninger. 

Formålet med vejledningerne er altså både at styrke de tidligere anbragtes kendskab til, hvor de kan finde oplysninger om sig selv i arkivernes samlinger – herunder hvilke oplysninger der er nødvendige for, at sagsakterne hurtigt og præcist kan identificeres – men også at synliggøre den historiske kontekst for såvel papir- som e-journalsager: Hvad har forvaltningen typisk valgt at skrive ned, og hvilke stemmer høres (ikke) i materialet over tid?  

Opfyldelsen af disse formål skal give borgeren mulighed for at få indsigt i, hvordan myndigheder og institutioner har sagsbehandlet over tid, og dermed hvorfor dokumentationen af hans/hendes forløb ser ud, som den gør. 

Målgrupper 

• Tidligere anbragte, der ønsker at blive klædt på til at finde – og ikke mindst møde – deres sagsakter i arkiverne.
• Sagsbehandlere i Rigsarkivet, der ønsker at finde inspiration til, hvor der kan være oplysninger om anbringelser i Rigsarkivets samlinger.
• Forskere og studerede, der ønsker at få indsigt i arkivaliernes form og indhold over tid, herunder hvilke oplysninger, de kan forvente at finde. 

Delprojekt 4. Netværk af hjælpere 
Ledes af Danmarks Forsorgsmuseum 

Den bærende idé i dette delprojekt er at opbygge et landsdækkende netværk af hjælpere, der skal kunne hjælpe nuværende og tidligere anbragte med at finde deres børnesagsakter, samt læse og bearbejde indholdet. Netværket kommer primært til at være forankret omkring frivillige og ansatte i foreninger, organisationer, museer og væresteder, der alle har nuværende og tidligere anbragte som deres målgruppe. Hjælperne vil have forskellige baggrunde, der gør dem egnede til at påtage sig forskellige typer af opgaver. Der kan eksempelvis være tale om personer med anbringelsesbaggrund, uddannede terapeuter, pædagoger, socialrådgivere, eller mennesker med erfaring fra arkivarbejde og slægtsforskning. Ved at aktivere disse kræfter kan nuværende og tidligere anbragte tilbydes en personlig, alsidig og fleksibel hjælp.  

Netværket skal bl.a. kunne hjælpe med at vejlede, så nuværende og tidligere anbragte kender deres rettigheder og ved hvad børnesagsakterne potentielt kan indeholde af oplysninger. De skal også kunne hjælpe med at skabe et overblik over den enkeltes historie, finde frem til de relevante børnesagsakter og støtte nuværende og tidligere anbragte i deres ansøgning om aktindsigt. Derudover skal netværket kunne hjælpe nuværende og tidligere anbragte med at læse og bearbejde indholdet af deres børnesagsakter via støttende samtaler. 

Danmarks Forsorgsmuseum og TABUKA har til opgave at skabe et overblik over netværket, og klæde hjælperne på til mødet med nuværende og tidligere anbragtes forventninger og ønsker. Dette gøres bl.a. på forskellige kurser, hvor medlemmer af netværket vil blive tilbudt undervisning i rettigheder, samt indføring i regler og retningslinjer for bevaring og udlevering af børnesagsakter. På kurserne vil der også blive undervist i metoder til at læse børnesagsakterne og støtte nuværende og tidligere anbragte i den følelsesmæssige bearbejdning af indholdet. 
 
Danmarks Forsorgsmuseum og TABUKA tilbyder også løbende sparring og rådgivning, så medlemmer af netværket aldrig står alene med de problemstillinger, der kan opstå.  Danmarks Forsorgmuseum vil desuden kortlægge og beskrive de praktiske og faglige udfordringer, der kan være forbundet med denne praksis, samt tage stilling til de etiske problemstillinger, der måtte opstå undervejs. For at øge kendskabet til netværket og dets potentialer, vil Danmarks Forsorgsmuseum også have ansvaret for at producere en informationsfilm, der viser, hvordan netværket fungerer, og hvad det kan bidrage med. Filmen er bygget op omkring en række case-baserede forløb og konkrete dilemmaer. TABUKA vil også bidrage til udarbejdelsen af informationsfilmen. 

Delprojekt 5. Individuel støtte og samtalegrupper 
Ledes af TABUKA 

I dette delprojekt skal TABUKA støtte nuværende og tidligere anbragte i læsningen af deres børnesagsakter og i bearbejdningen af indholdet. Dette gøres gennem terapeutiske samtaler, enten enkeltvis og/eller i samtalegrupper. Denne del varetages af frivillige psykoterapeuter og psykologer eller studerende på 3. eller 4. år af disse uddannelser, socialfagligt uddannede personer fx socialrådgivere og pædagoger med efteruddannelser og kurser indenfor psykoterapi. TABUKA skal også være med til at undervise ansatte og frivillige i netværket af hjælpere (delprojekt 4), så de via støttende samtaler kan hjælpe nuværende og tidligere anbragte med at læse og bearbejde indholdet af deres børnesagsakter. I arbejdet med begge ansvarsområder, skal TABUKA undervise og inspirere de frivillige og ansatte, samt tilbyde løbende supervision og sparring. TABUKA skal også udvikle nye metoder undervejs, og videreudvikle på allerede kendte metoder. For at kvalificere dette, nedsættes en inspirationsgruppe, bestående af eksperter inden for området. 

Tilgangen tager afsæt i en grundlæggende forståelse af, at børn aldrig selv kan være skyld i en anbringelse, og at det er afgørende at kunne hjælpe nuværende og tidligere anbragte til at udvikle mere positive fortællinger om dem selv. Arbejdet er inspireret af ”Det dobbelte blik”, hvor udfordrende og bekymrende handle- og væremåder udtrykt i sagsakterne kan anskues som ressourcer og potentialer. Der bliver ydermere gjort brug af den narrative tilgangs pointe om, at det er vigtigt at adskille problemer fra menneskers identitet:  

”Når problemet bliver en størrelse, der er adskilt fra personen, og når mennesker ikke er bundet til indsnævrende ’sandheder’ om deres identitet og negative ’kendsgerninger’ om deres liv, viser der sig nye muligheder for at handle og gøre noget ved problemerne i deres liv” (White, 2007: 43-44). 

Den narrative tilgang er yderst relevant i arbejdet med nuværende og tidligere anbragte, hvis handlemuligheder ofte er begrænset af negative og problemorienterede forståelser og fortællinger om sig selv. Ved hjælp af terapeutiske redskaber kan man forsøge at adskille problemer fra de tidligere anbragtes identitet igennem eksternalisering, som indebærer et helt andet sprogbrug, en anden holdning og en anden forståelse af, hvad der skaber eller skabte personens problemer. Gennem den narrative tilgang bliver der arbejdet med identitet, nye livshistorier og nye handlemuligheder. 

Der arbejdes også ud fra tilgangene Neuroaffektiv tilgang med afsæt i nervesystemet og den tre-delte hjerne, samt psykoedukation.

Delprojekt 6. Supplerende fortællinger 
Ledes af Danmarks Forsorgsmuseum 

I samarbejde med Rigsarkivets indsamlingsenhed, skal Danmarks Forsorgsmuseum i dette delprojekt indsamle og bevare såkaldte ”supplerende fortællinger” fra tidligere anbragte. Supplerende fortællinger skal i denne sammenhæng forstås som den enkeltes mulighed for at bidrage med sit eget perspektiv på anbringelsen og til sagsakterne. Erfaringsmæssigt vil ønsket om at kunne bidrage med en supplerende fortælling, ofte tage afsæt i en manglende genkendelighed og identifikation med det skrevne ord, eller i et behov for at ”rette” misforståelser eller konkrete fejl og mangler i sagsakterne. Vi mener af flere grunde, at denne tilgang kan være en velegnet metode til at imødekomme tidligere anbragtes behov for at kunne dele deres historie og skabe modfortællinger til systemets narrativer. Vi er bl.a. enige med den amerikanske filosofiprofessor Hilde Lindemann Nelson, når hun beskriver betydningen af at give udsatte og marginaliserede grupper en mulighed for at udvikle modfortællinger, der kan ”[…] resist an oppresive identity and attempt to replace it with one that commands respect.” (Lindemann Nelson, 2001: 6). 

Vi tror desuden på, at vi ved at støtte tidligere anbragtes produktion af supplerende fortællinger kan skabe en platform, hvor de kan udfolde deres eget erindrings- og fortolkningsarbejde på en måde, der gør dem i stand til at skabe forandring, og giver ejerskab af deres egen historie. Fra et forskningsperspektiv tror vi desuden på, at bevaringen af de supplerende fortællinger i fremtiden kan styrke forskernes mulighed for at inddrage individperspektivet og dermed kvalificere deres arbejde med denne del af velfærdshistorien. Delprojektets genererede viden kan desuden skabe et unikt erfaringsbaseret afsæt for at sætte fokus på fremtidens skriftlige dokumentation i børnesager og dermed være med til at kvalificere delprojekt 7 – Fremtidens skriftlige dokumentation- og sagsudleveringspraksis. 

Danmarks Forsorgsmuseum har det overordnede ansvar for at koordinere samarbejdet med Rigsarkivets indsamlingsenhed og for at indsamle de supplerende fortællinger fra tidligere anbragte. Museet skal indledningsvis skabe et overblik over den enkeltes mulighed og ret for at bidrage med en supplerende fortælling til sine børnesagsakter. Danmarks Forsorgsmuseum vil også have ansvaret for at producere en informationsfilm, der skal synliggøre tilbuddet, beskrive de forskellige processer og tydeliggøre de mange emancipatoriske og historiske potentialer. Rigsarkivet vil sikre, at de lovgivningsmæssige forhold er på plads i forhold til overdragelse af personfølsomt materiale til arkivet, og have ansvaret for registrering, bevaring og tilgængeliggørelsen af materialet.  

Delprojekt 7. Fremtidens skriftlige dokumentation- og sagsudleveringspraksis 
Ledes af Københavns Professionshøjskole 

Mange socialrådgivere, pædagoger, familieplejekonsulenter, skolelærere mfl. har et ønske og en ambition om at udarbejde skriftlig dokumentation i anbringelsessager, som kan tåle at blive læst af de unge selv og deres familier, men det er alligevel ikke nogen helt nem opgave at efterleve i praksis. Ofte vil man som kommunalt ansat medarbejder være tidspresset, have flere målgrupper at forholde sig til og indholdsmæssigt stå overfor modsatrettede og til tider uforenelige hensyn. Det gælder f.eks. når man som socialrådgiver udarbejder skriftlig dokumentation til en sag, der skal op i Børne- og Ungeudvalget:  

”Der sidder et par psykologer og børnesagkyndige og så sidder der nogle politikere. Man kan sige, at når jeg skriver en indstilling til dem, så har jeg lært, at man må godt bruge ord, man ikke ville bruge i sagen ellers.…. Ja men man må godt skrive meget tydeligt. Og der bliver man måske så tydelig, at jeg tænker – uh ha hvis et barn skal læse det på et tidspunkt. For så er alt det blødsødne skåret væk. Altså det her, det skal de tage meget seriøst”. (Larsen, 2022: 129) 

Som citatet ovenfor viser, kan der være situationer, hvor det som professionel er vigtigt at tydeliggøre et barn eller en families problemer, så man kan opnå støtte eller opretholde en foranstaltning, fx en tvangsanbringelse. Dette kan imidlertid være problematisk, hvis det barn eller den unge, der skrives om, læser dokumentationen. Med Barnets Lov forventes der skærpet opmærksomhed på, at børn og unge i anbringelser ikke må få den opfattelse, at de udgør et problem. Så hvordan kan professionelle i kommuner skrive om børn på måder, så ordlyden i sagsakterne ikke anretter skade, og så man samtidig tager højde for de forskellige indholdsmæssige hensyn og modtagere?  

I dette delprojekt retter vi blikket mod nutidens og fremtidens udarbejdelse af børnesager. I projektet har vi inviteret fem kommuner til at arbejde med selve udformningen af den skriftlige dokumentation i børnesager. Der vil blive lagt vægt på, hvordan man som professionel med små tvist og uden at det nødvendigvis bliver mere tidskrævende, kan skrive om børn og unges problemer og udfordringer på måder, som opleves respektfuldt. Det vil ydermere blive afprøvet, hvordan man kan inddrage børn mere direkte i udarbejdelsen af den skriftlige dokumentation. Med inspiration fra tidligere anbragtes erfaringer med aktindsigt, vil der desuden blive arbejdet med, hvordan man kan indskrive børns kommentarer i eksempelvis statusrapporter, så det tydeligt fremgår, hvis barnet har en anden opfattelse af en begivenhed eller en anden udlægning af sin egen adfærd end den professionelle.

Læs hvordan indsatsen i kommuner er organiseret her.

Det faglige fundament for dette delprojekt er fagbogen ”Blikke fra dem, du skriver om. Skriftlig dokumentation i børnesager”, som er skrevet af Mette Larsen med bidrag fra Idamarie Leth Svendsen og Anne Homann Bjerregaard (2022). Bogen indeholder metoder og skriftlige principper for , hvordan man kan skrive om børn på måder, der tilgodeser, at barnet selv også skal kunne læse teksten. Metoderne i bogen er inspireret af den antropologiske og narrative forskningstradition, og er i god overensstemmelse med den tilgang, der arbejdes med terapeutisk i forhold til at bearbejde indholdet af sagsakterne. Såvel i den antropologiske som i den narrative tilgang, er der inspiration at hente til, hvordan man som professionel kan skrive om børn og unges problemer uden at beskrivelserne giver anledning til vrede eller negative selvforståelser hos børnene.  

Projektet vil i første omgang komme anbragte og tidligere anbragte fra de fem deltagende kommuner til gode; projektets resultater og anbefalinger skal desuden spredes til andre kommuner igennem oplæg ved konferencer og workshops.  På sigt vil dette delprojekt således kunne få indflydelse på, hvordan fremtidens sagsakter udarbejdes og være med til at sikre, at vi får gjort op med stigmatiserende beskrivelser af børn i børnesagsakter.  

Delprojekt 8. Kommuners arbejde med at give indsigt i børnesagsakter 
Ledes af Københavns Professionshøjskole 

”Jeg havde faktisk fået dem [sagsakterne] på e-boks, hvilket er vanvittigt, det var meget uoverskueligt, plus at mine sagsakter var på ingen måde i en orden, der gav mening. Alt var bare blevet scannet ind fra en bunke, så var der papirer fra 2010 og så fra 2014 og så fra 2011 og så noget af en mail her og så resten af mailen kom 20 sider senere, så det tog noget tid.” (Larsen, 2022:184).  

Citatet ovenfor stammer fra en ung kvinde, som fik sine sagsakter udleveret på e-boks fra den anbringende kommune. Nogle tidligere anbragte beretter, som denne kvinde, om at deres sagsakter, når de udleveres af kommunen, sendes til dem direkte via e-boks i én lang fil, som ikke er i kronologisk orden. Dette vanskeliggør deres arbejde med at forholde sig til, hvad der står i sagsakterne, og med at få overblik over hvad der skete hvornår. Der er imidlertid meget forskellig praksis fra kommune til kommune i forhold til om de anbragte og tidligere anbragte får udleveret sagsakterne fysisk eller om de sendes til dem direkte via e-boks, ligesom det er forskelligt om de anbragte og tidligere anbragte tilbydes en samtale med en medarbejder i forbindelse med udleveringen eller ikke.  

De fleste kommuner oplever i disse år et stigende antal aktindsigtsbegæringer og mange finder efterspørgslen både tidskrævende og vanskelig. Der kan ydermere være uklarhed i forhold til, hvem der må gives aktindsigt i hvilke dokumenter, hvad der skal undtages (streges), inden der gives indsigt, hvor dokumenter som ikke er i kommunens regi befinder sig m.m. Der er således behov for hjælp og vejledning i forhold til, hvordan kommuner skal forholde sig til aktindsigtsbegæringer. I projektet skal der derfor udarbejdes digitale, interaktive hjælperedskaber til kommuner (fx interaktive flowcharts over sagsgange, links til regler og administrativ praksis, guidning til yderligere rådgivning mv.), som løbende kan opdateres. Ydermere skal der udarbejdes en pjece, som kommuner kan udlevere til anbragte og tidligere anbragte, med information om deres rettigheder, hvad en børnesag er og indeholder, hvad man som tidligere anbragt bør vide om sagsakter, inden man læser dem, samt hvilke øvrige overvejelser man selv bør gøre sig, inden man søger aktindsigt – f.eks. at det er for nogen kan være vigtigt, at man ikke læser sine sagsakter alene. Det elektroniske informationsmateriale og pjecen skal tilsendes alle kommuner og kan dermed blive en hjælp for alle nuværende eller tidligere anbragte, der søger aktindsigt.   

Projektet har således en del brudflader med delprojekt 3, men hvor delprojekt 3 vedrører vejledning til den målgruppe af tidligere anbragte, der skal via arkiverne for at opspore deres sagsakter, er nærværende delprojekt målrettet de yngre anbragte og tidligere anbragte, hvis sagsakter stadig forefindes i kommunerne og udleveres derfra.