Har du været anbragt? Bor du hos en plejefamilie eller på en døgninstitution? Har du fået indsigt i akterne fra din børnesag, eller overvejer du at søge indsigt i din børnesag?
Her på siden samler vi løbende viden om dine rettigheder og mulighed for at få hjælp og støtte til at finde, læse og bearbejde indholdet af dine børnesagsakter. Du vil også kunne finde oplysninger om de film, podcasts og vejledningsprodukter vi kommer til at producere, og som er målrettet dig.
Nederst kan du finde nogle af de spørgsmål vi ofte bliver stillet, og læse vores svar.
Arkivloven giver alle borgere ret til gratis at få udleveret oplysninger om sig selv i offentlige arkiver. Det betyder, at borgere kan bede om oplysninger og kopier af dokumenter, som indeholder deres navn. Det gælder også for dig, der ønsker at få kopier af dine børnesagsakter. Desværre er ikke alle børnesagsakter blevet bevaret gennem tiden.
Hvis der er oplysninger om andre personer i din børnesagsakt (f.eks. oplysninger om dine søskende og forældre), kan dele af dokumenterne være overstreget for at beskytte de andre personer i materialet.
Du kan læse hele arkivloven her.
Hvis dine børnesagsakter er afleveret til Rigsarkivet, kan du søge om indsigt i dine børnesagsakter via denne formular. Bemærk, at der for tiden er ekstra lang sagsbehandlingstid.
Hvis du er anbragt og derfor har en aktiv børnesag, er det den kommune, der traf afgørelsen om anbringelse, der også træffer andre afgørelser i din sag. For eksempel om aktindsigt i børnesagen. Børnesagen består af de dokumenter og oplysninger, der er væsentlige for sagen og fremgår af kommunens journal. Det kaldes sommetider sagens ”akter”.
Som anbragt er du part i sagen, men det er ikke alle rettigheder, du selv kan varetage, da du er under forældremyndighed til du fylder 18 år. Hvis du er fyldt 12 år, har du en selvstændig ret til at klage over afgørelser i sagen, og det indebærer, at du efter en konkret vurdering også kan have ret til aktindsigt (fra 2023 forventes dette at komme til at gælde fra 10 år).
Din ansøgning om aktindsigt skal ikke have en bestemt form – den kan altså både være skriftlig, mundtlig og elektronisk. Du skal heller ikke forklare, hvorfor du søger. Men din ansøgning skal være så præcis, at kommunen kan identificere de oplysninger, du ønsker at få indsigt i.
Hvis din ansøgning ikke er præcis nok, skal kommunen hjælpe dig med at få afgrænset ansøgningen. Det kan være, at det er en bestemt periode, du ønsker at få indsigt i – for eksempel fra du blev teenager, men ikke fra da du var mindre.
Det kan også være, at du kun ønsker indsigt om en bestemt afgørelse – for eksempel om samvær med dine forældre og netværk, men ikke afgørelser om selve anbringelsen. Det kan du angive i din ansøgning, og så bliver aktindsigten begrænset til de oplysninger, du ønsker.
Du har ret til at få indsigt i alle sagens dokumenter, indførsler i journaler, registre mv. Også e-mails, pdf-filer, billeder mv. kan være omfattet, hvis de har betydning i sagen. Forvaltningens interne arbejdsdokumenter er ikke omfattet af retten til aktindsigt – medmindre de alene og i en færdig form beskriver, hvad kommunen har besluttet om en afgørelse. Eller de indeholder oplysninger, der skal noteres, eller har til formål at skabe bevismæssig klarhed over sagens omstændigheder. Så er de alligevel omfattet af aktindsigt (se forvaltningslovens § 13).
Det kan fx være en oversigt over dig og dit netværk eller et endeligt referat af en samtale med dig eller dine forældre. Hvis bestemte, faktiske oplysninger kun står i et internt arbejdsdokument – for eksempel et referat fra et møde, hvor din sag er blevet drøftet – skal kommunen ”ekstrahere” oplysningerne (dvs. trække dem ud af det interne dokument), og give dig aktindsigt i dem. Interne, faglige vurderinger, der har en færdig form – fx resultatet af en undersøgelse af din tilknytning til din plejefamilie – har du også ret til indsigt i (se forvaltningslovens §§ 14a og b). Kommunen skal altid overveje, om du kan få mere indsigt, end hvad der følger af disse regler (se forvaltningslovens § 10).
Kommunen kan begrænse din ret til indsigt, hvis andre hensyn vejer tungere (se forvaltningslovens § 15b). Det indebærer, at nogle af sagens dokumenter eller oplysninger tages ud af aktindsigten for at beskytte bestemte tungtvejende hensyn – for eksempel hensyn til at beskytte dig selv, dine forældre eller andre, hvis personlige forhold er omtalt i sagen eller efterforskningsmæssige hensyn i straffesager. Kommunen skal altså veje de forskellige hensyn overfor hinanden og tage stilling ud fra, hvor tungt de vejer.
Du har ret til at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen, hvor kommunen skal redegøre for, hvorfor aktindsigten er begrænset. Du har også ret til at få en klagevejledning, hvor det skal fremgå, hvordan du kan klage.
Efter forvaltningsloven skal en klage over en afgørelse om aktindsigt indgives direkte til klageinstansen, det vil i en børnesag sige Ankestyrelsen. Du har ret til at få behandlet din ansøgning så hurtigt som muligt, og ansøgningen skal senest være færdigbehandlet efter syv dage (se forvaltningslovens § 16). Hvis det ikke er muligt, fordi sagen er meget kompleks eller omfattende, skal du have information om, hvorfor fristen overskrides, og hvornår du kan forvente at få svar.
Læs mere om de gældende regler og love her.
Som en del af Retten til egen historie, er vi i gang med at opbygge et landsdækkende netværk af hjælpere, der skal kunne hjælpe dig med at få indblik i eller finde dine børnesagsakter, samt læse og bearbejde indholdet.
Netværket kommer primært til at være forankret omkring frivillige og ansatte i foreninger, organisationer, museer og væresteder, der alle har nuværende og tidligere anbragte som deres målgruppe. Hjælperne vil have forskellige baggrunde, der gør dem egnede til at påtage sig forskellige typer af opgaver. Der kan eksempelvis være tale om personer med anbringelsesbaggrund, terapeuter, pædagoger, socialrådgivere eller mennesker med erfaring fra arkivarbejde og slægtsforskning.
Netværket af hjælpere skal kunne hjælpe dig med ét eller flere af disse indsatser:
Kontakt os for at høre nærmere om vores tilbud og din mulighed for at få hjælp og støtte. Sammen lægger vi en plan for det videre forløb, der matcher dine ønsker, forventninger og behov.
I Retten til egen historie har vi til opgave at skabe et overblik over netværket og klæde hjælperne på til mødet med dine forventninger og ønsker. Netværkets kapacitet vil løbende blive udbygget og opdateret her på siden.
Vi arbejder på at producere en række film, podcast og vejledninger, der er relevante for dig, der har fået dine børnesagsakter udleveret, eller som overvejer at finde dem.
Læs mere om vores kommende film, podcast og vejledninger her.
Her kan du finde nogle af de spørgsmål, vi ofte bliver stillet, og læse vores svar. Listen med spørgsmål bliver løbende opdateret.
Finder du ikke de svar du leder efter, er du velkommen til at kontakte os, så vil vi forsøge at svare på dit spørgsmål. Du kan også sende dine spørgsmål til vores Facebookside, eller udfylde vores kontaktformular her på siden. Så kontakter vi dig inden for 14. arbejdsdage. Hvis du skriver til os på Facebook, skal du undgå at nævne personfølsomme oplysninger (som f.eks. cpr.-nummer) om dig selv eller andre.
Der er ikke en fastsat nedre aldersgrænse for, hvor gammel man skal være, før man kan få adgang til at læse sine egne sagsakter. Udgangspunktet er, at man skal have den nødvendige modenhed til at kunne forstå sagsakternes indhold. Hvis man er anbragt, når man søger aktindsigt, er det kommunen der afgør, om man har ret til at se papirerne.
Det kan være meget svært at svare entydigt på. For nogle kan børnesagsakterne give svar, skabe kronologi og give en forståelse for, hvorfor man blev anbragt. For andre kan de skabe tvivl, usikkerhed og virke retraumatiserende. Er du i tvivl, om hvad sagsakterne potentielt kan indeholde, eller vil du høre mere om andres erfaringer med at læse deres børnesagsakter, er du altid velkommen til at kontakte Retten til egen historie (tlf. 23 48 23 48).
I Retten til egen historie er vi i gang med at opbygge et netværk af hjælpere, der kan hjælpe dig med finde dine børnesagsakter og bearbejde indholdet via støttende samtaler. Du vælger selv hvilken type hjælp og støtte du har brug for. Kontakt Danmarks Forsorgsmuseum for at høre mere om vores tilbud, eller udfyld vores kontaktformular. Sammen lægger vi en plan for det videre forløb.
Realiseret med Økonomisk støtte fra
Når vi har modtaget dine oplysninger, vil du blive kontaktet indenfor 14 arbejdsdage, og sammen laver vi en plan for det videre forløb.
Vi glæder os til at høre fra dig.
