Læs om de forskellige samarbejdspartnere, og find deres kontaktoplysninger.
Kontaktpersoner
Jacob Knage Rasmussen, historiker og projektleder
Sarah Smed, leder af Danmarks Forsorgsmuseum
Beskrivelse
Danmarks Forsorgsmuseum (DFM) er del af Svendborg Museum og har til huse i den eneste fredede og bedst bevarede fattiggård i Norden – bygget i 1872 og lukket i 1974, hvor bygningerne blev overdraget til museet. DFM arbejder med at bevare kulturarven og skabe en socialhistorie om, med og for tidligere anbragte eller socialt udsatte. Vi tror på vigtigheden af at skabe et forum, hvor tidligere anbragte eller socialt udsatte medborgere kan bidrage til dansk forsorgshistorie og samtidig styrke deres medborgerskab og personlige handlekraft.
Museet modtager årligt ca. 50-75 henvendelser fra tidligere anbragte, der efterspørger en særlig hjælp og støtte i deres søgen efter børnesagsakter. Igennem Retten til egen historie, bliver museet endnu bedre klædt på til at besvare disse henvendelser, og til at indsamle erfaringsbaseret viden fra børne- og ungeforsorgen.
Ansvarsområde i Retten til egen historie
DFM har ansvaret for den overordnede projektledelse og for at facilitere en ligeværdig vidensudveksling mellem de forskellige delproDanmarksjekter, samt at koordinere de forskellige initiativer.
DFM har desuden ansvaret for at opbygge et netværk af hjælpere, der skal hjælpe nuværende og tidligere anbragte med at finde deres børnesagsakter, bearbejde indholdet og skabe et overblik over deres egen historie. I samarbejde med Rigsarkivets indsamlingsenhed, skal museet desuden undersøge hvordan tidligere anbragte kan bidrage med en supplerende erklæringer til deres sagsakter, som kan blive bevaret på Rigsarkivet.
Derudover vil DFM udarbejde to informationsfilm, der skal tydeliggøre netværket af hjælpere og muligheden for at få sin supplerende erklæring indsamlet og bevaret.
Kontaktpersoner
Mette Larsen, delprojektleder, antropolog, forfatter og underviser, Socialrådgiveruddannelsen
Idamarie Leth Svendsen, lektor, cand. jur, ph.d., Socialrådgiveruddannelsen
Anne Homann Bjerregaard, socialrådgiver, cand.soc. og lektor i socialt arbejde, Socialrådgiveruddannelsen
Pernille Bischoff, adjunkt, cand.jur., Socialrådgiveruddannelsen.
Emilie Fischer, bachelorstuderende i sociolog, studentermedhjælper, Socialrådgiveruddannelsen
Docent Frank Ebsen, Cand. Merc & Fil.dr. I socialt arbejde, Socialrådgiveruddannelsen.
Beskrivelse
Københavns Professionshøjskole (KP) er, med mere end 20.000 studerende, en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark. KP uddanner socialrådgivere, pædagoger, sygeplejersker, lærere, jordemødre og mange flere. KP’s videreuddannelsesafdeling står desuden for at efteruddanne kommunalt ansatte medarbejdere landsdækkende. Fra KP er det primært Socialrådgiveruddannelsen, som deltager i projektet. På Socialrådgiveruddannelsen findes desuden et forskningsmiljø, hvor der forskes og udvikles på det udsatte børneområde. Et særkende for forskningen er, at den er praksisnær og ofte udformes i tæt samarbejde med kommuner.
Ansvarsområde i Retten til egen historie
Med Barnets Lov, som forventes at træde i kraft i foråret 2023, vil kravene til kommuners inddragelse af børn og unge blive skærpet. Der er desuden lagt op til, at sprogbrugen skal justeres, så børn og unge fremover ikke får det indtryk, at de udgør et problem, der skal håndteres. Endelig varsles der et opgør med stigmatiserende sprogbrug.
KP skal med afsæt i de nye lovudspil, i samarbejde med fem kommuner, udvikle på måden, der udarbejdes skriftlig dokumentation om og med børn og unge i anbringelsessager. Der vil blive arbejdet med, hvordan man skriver om børn, unge og deres familier i sagsakterne på en respektfuld måde. Der vil blive givet forslag til, hvordan man kan tydeliggøre udfordringer og problemer og samtidig undgå formuleringer, der giver indtryk af, at barnet udgør et problem, der skal håndteres. Der vil desuden blive afprøvet forskellige måder at inddrage børn og unge direkte i udarbejdelsen af den skriftlige dokumentation. I samarbejde med kommunerne skal KP endvidere udvikle digitale hjælperedskaber, der kan understøtte kommuners arbejde med at give børn, unge og forældre aktindsigt i børnesagsakter.
KP skal desuden i samarbejde med De Anbragtes Vilkår udarbejde podcasts og informationsmaterialer til børn og unge, der giver viden om, hvad det betyder at få aktindsigt og hvilke rettigheder de har i den forbindelse. Endelig skal KP udvikle undervisningsmaterialer til uddannelsessteder, der uddanner eller efteruddanner socialrådgivere, pædagoger og lærere. Endelig står KP for følgeforskning og evaluering af det samlede projekt Retten til sin egen historie.
Kontaktpersoner
Mai-Brit Lauritsen, arkivar og delprojektleder
Mette Seidelin, arkivar og seniorforsker
Asbjørn Romvig Thomsen, arkivar og seniorforsker
Beskrivelse
Rigsarkivet (RA) rummer i alt mere end 460.000 hyldemeter arkivalier og data fra ca. 4000 IT-systemer – heriblandt store mængder sagsakter, der omhandler anbringelser. Det gælder f.eks. kommunale anbringelsessager og dokumenter fra de anbringelsesinstitutioner, som har afleveret deres arkiver til RA.
Det kan være en tidskrævende proces at finde oplysninger om en anbringelse, for hvor var vedkommende anbragt i sin tid, og hvor befinder dokumenterne sig? De kommunale anbringelsessager kan ligge flere steder: de kan ligge i RA, på det kommunale stadsarkiv eller fortsat i kommunen – og desværre er alle sager ikke blevet bevaret gennem historien. Tilsvarende gælder det, at dokumenter fra børnehjem kan ligge forskellige steder, hvis de fortsat er bevaret: de kan være afleveret til RA, stadsarkiverne eller måske endda stadig befinde sig i institutionen, hvis den endnu eksisterer. RA’s deltagelse i projektet Retten til egen historie vil derfor være målrettet mod at gøre det nemmere for tidligere anbragte at finde frem til deres sagsakter.
Ansvarsområde i Retten til egen historie
RA vil bidrage med ”De anbragtes danmarkskort”, der skal gøre det nemmere for borgere, sagsbehandlere, forskere m.m. at identificere de børnehjem, der har eksisteret i perioden 1945-2006. På kortet skal det desuden fremgå, hvor børnehjemmets arkiv befinder sig, så man lettere kan rette henvendelse til det sted, der har opbevaret hele eller dele af børnehjemmets arkiv. Kortet skal også rumme oplysninger om, hvordan man finder den kommunale anbringelsessag, alt efter hvilken kommune, der stod bag anbringelsen.
Derudover vil RA udarbejde en række vejledningsprodukter (f.eks. film og infografer), der ligeledes skal støtte borgerne i mødet med deres sagsakter.
Kontaktpersoner
Bente Nielsen, psykoterapeut MPF og delprojektleder
Beskrivelse
TABUKA blev stiftet i 2007 og arbejder socialpolitisk for at forbedre nuværende og tidligere anbragtes livsvilkår. TABUKA har siden 2016 arbejdet målrettet på at tilbyde tidligere anbragte hjælp til at opspore deres børnesagsakter, og bearbejde indholdet via støttende og terapeutiske samtaler. Samtalerne tager afsæt i en grundlæggende forståelse af, at børn aldrig selv kan være skyld i en anbringelse. I samtalerne bliver der også arbejdet med at adskille problemer fra personen, igennem eksternalisering, som indebærer et helt andet sprogbrug, en anden holdning og en anden forståelse af, hvad der skaber eller skabte personens problemer. Gennem den narrative tilgang arbejder TABUKA med identitet, nye livshistorier og nye handlemuligheder.
Ansvarsområde i Retten til egen historie
TABUKA har ansvaret for at støtte nuværende og tidligere anbragte i læsningen af deres børnesagsakter og i bearbejdningen af indholdet. Dette gøres gennem terapeutiske samtaler, enten enkeltvis og/eller i samtalegrupper. Denne del varetages af frivillige psykoterapeuter og psykologer eller studerende på 3. eller 4. år af disse uddannelser, socialfagligt uddannede personer fx socialrådgivere og pædagoger med efteruddannelser og kurser indenfor psykoterapi. TABUKA skal også være med til at undervise ansatte og frivillige i netværket af hjælpere (delprojekt 4) , så de via støttende samtaler kan hjælpe nuværende og tidligere anbragte med at læse og bearbejde indholdet af deres børnesagsakter. I arbejdet med begge ansvarsområder, skal TABUKA undervise og inspirere, samt tilbyde løbende supervision og sparring. TABUKA skal også udvikle nye metoder undervejs, og videreudvikle på allerede kendte metoder.
Realiseret med Økonomisk støtte fra
Når vi har modtaget dine oplysninger, vil du blive kontaktet indenfor 14 arbejdsdage, og sammen laver vi en plan for det videre forløb.
Vi glæder os til at høre fra dig.
