Retten til egen historie

OmRetten til egen historie

Det er vigtigt for alle mennesker at have en sammenhængende livshistorie, der forbinder fortiden med nutiden. Den kan bringe orden i vores liv og gøre os i stand til at forstå vores egne erfaringer, og hvem vi er.

For nuværende og tidligere anbragte, kan børnesagsakter bidrage til at udfylde denne rolle, og hjælpe dem med at konstruere en stærkere identitetsfølelse, og give dem en forståelse af, hvordan de er blevet til dem, de er. En vigtig drivkraft for mange kan desuden være spørgsmålet om, hvordan de selv er blevet beskrevet i børnesagsakterne, og om nogen så og forstod dem.

Retten til egen historie er et samarbejdsprojekt bestående af Danmarks Forsorgsmuseum, Københavns Professionshøjskole, Rigsarkivet og TABUKA – Landsforeningen for nuværende og tidligere anbragte.

Sammen har vi en ambition om at hjælpe nuværende og tidligere anbragte med at finde deres børnesagsakter, og at hjælpe dem med at læse og bearbejde indholdet. Vi ønsker desuden at inspirere til nye måder at arbejde med skriftlighed og inddragelse på i nutidens børne- og ungesager. Den unikke samarbejdskonstellation gør det muligt for os både at pege bagud i historien, ind i nutiden og ud i fremtiden

Siden opdateres løbende.

Lille pige med noter og papirer

Vi er klar Til at hjælpe dig

Er du tidligere anbragt? Bor du hos en plejefamilie eller på en døgninstitution? Overvejer du at få indblik i eller at finde børnesagsakter om dig? Mangler du råd og vejledning?

Så kontakt Danmarks Forsorgsmuseum, vi er klar til at hjælpe dig videre!

Telefontid: Mandag-tirsdag 9-14

Du kan også udfylde vores kontaktformular, så kontakter vi dig inden for 14 dage

Følg os på Facebook Deltag i debatten

Comments Box SVG iconsUsed for the like, share, comment, and reaction icons

Ekstra hænder til "De anbragtes danmarkskort"🙌

I forbindelse med Retten til egen historie er Rigsarkivet ved at udvikle et digitalt danmarkskort, som skal give et overblik over, hvor i landet de forskellige børnehjemsinstitutioner har befundet sig, og hvilke materialer der er bevaret.
Udover børnehjemsinstitutionerne, skal kortet også vise, hvad der er bevaret af anbringelsessager i kommunerne.
Der kan imidlertid også findes materiale af interesse for tidligere anbragte i andre myndigheders arkiver. På kortet vil vi gerne kunne vejlede heri.

Vi har derfor i projektet allieret os med én af Rigsarkivets dygtige ph.d.-studerende, Amalie Olga Lyngsted. Hun forsker i anbragte børn og unge, der voksede op på børnehjem og i private plejefamilier og deres oplevelser og erfaringer i perioden omkring år 1900.

I forbindelse med "De anbragtes danmarkskort" gennemtrawler Amalie amtsarkiverne efter børnesager både før og efter 1970. Det kan være sager fra de gamle amtsarkiver, og det kan være sager fra amtskommunerne, både socialforvaltning, børneværnskonsulenter og familievejledningerne. Det er planen, at Amalies resultater skal formidles på "De anbragtes danmarkskort" som vejledningsmateriale.
... See MoreSee Less

Ekstra hænder til De anbragtes danmarkskort🙌

I forbindelse med Retten til egen historie er Rigsarkivet ved at udvikle et digitalt danmarkskort, som skal give et overblik over, hvor i landet de forskellige børnehjemsinstitutioner har befundet sig, og hvilke materialer der er bevaret. 
Udover børnehjemsinstitutionerne, skal kortet også vise, hvad der er bevaret af anbringelsessager i kommunerne. 
Der kan imidlertid også findes materiale af interesse for tidligere anbragte i andre myndigheders arkiver. På kortet vil vi gerne kunne vejlede heri. 

Vi har derfor i projektet allieret os med én af Rigsarkivets dygtige ph.d.-studerende, Amalie Olga Lyngsted. Hun forsker i anbragte børn og unge, der voksede op på børnehjem og i private plejefamilier og deres oplevelser og erfaringer i perioden omkring år 1900. 

I forbindelse med De anbragtes danmarkskort gennemtrawler Amalie amtsarkiverne efter børnesager både før og efter 1970. Det kan være sager fra de gamle amtsarkiver, og det kan være sager fra amtskommunerne, både socialforvaltning, børneværnskonsulenter og familievejledningerne. Det er planen, at Amalies resultater skal formidles på De anbragtes danmarkskort som vejledningsmateriale.

Realiseret med Økonomisk Støtte fra

KONTAKT OS I DAG

Når vi har modtaget dine oplysninger, vil du blive kontaktet indenfor 14 arbejdsdage, og sammen laver vi en plan for det videre forløb.

Vi glæder os til at høre fra dig.

TILMELD DIG VORES NYHEDSMAIL IDAG