Idégrundlaget bag Retten til sin egen historie er blevet modnet siden Godhavnsrapporten i 2010, der for alvor satte tidligere anbragte på den politiske og socialhistoriske dagsorden. Idéen fik dog ekstra næring i kølvandet på den nye tilføjelse til arkivloven (egenacces-bestemmelsen), der trådte i kraft d. 1. januar 2021, samt regeringens udspil ”Børnene først”. Tilføjelsen til arkivloven betyder bl.a., at borgerne nu har ret til at få udleveret oplysninger om sig selv fra alle offentlige arkiver. Behovet for en udvidet ”støttet adgang til børnesagsakterne” er derfor mere aktuel end nogensinde før, da revisionen af arkivloven har ført en bølge af henvendelser til især Rigsarkivet med sig.
I regeringsudspillet ”Børnene først” er det en central ambition at styrke inddragelsen af anbragte børn og øge deres rettigheder. Det forventes bl.a. at anbragte børns partsstatus i forhold til forskellige rettigheder sænkes fra nuværende 12 år til 10 år. Det fremgår desuden, at ”al stigmatiserende sprogbrug skal luges ud af loven. Så børn aldrig får det indtryk, at de er et problem, der skal løses” (Social- og Ældreministeriet 2021).
Hvis det skal sikres, at anbragte og tidligere anbragte ikke oplever, at det er dem, der er problemet, eller udsættes for stigmatiserende sprogbrug, må man også forholde sig til den skriftlige dokumentation i børnesager, som børn konfronteres med under anbringelsen og efter anbringelsens ophør, hvis de søger aktindsigt.
Retten til egen historie består af otte forskellige delprojekter, der på forskellige vis tager afsæt i forskellige målgrupper og deres behov.
De bærende værdier i projektet er engagement, medbestemmelse, demokratisering, samt inddragelsen af nuværende og tidligere anbragtes egne erfaringer og viden.
Retten til egen historie er realiseret med økonomisk støtte fra Finanslovens reserve til social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet, samt Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Augustinus Fonden. Projektet løber frem til 31. maj 2026.
Nuværende og tidligere anbragte skal have kendskab til deres ret til at få indsigt i oplysninger om sig selv i børnesagsakterne.
Nuværende og tidligere anbragte skal tilbydes hjælp og støtte til at finde frem til børnesagsakterne.
Nuværende og tidligere anbragte skal tilbydes hjælp og støtte i læsningen og bearbejdningen af indholdet af børnesagsakter med henblik på at kunne varetage deres interesser i konkrete, igangværende sager, eller til at opnå en større forståelse af deres egen historie
Børn og unge skal gives mulighed for at medvirke aktivt i udarbejdelsen af skriftlig dokumentation i børnesager og for at sætte tydelige aftryk i sagsakterne.
Børnesagsakter skal være udarbejdet i et sprogbrug, der opleves respektfuldt af dem, der skrives om.
Realiseret med Økonomisk støtte fra
Når vi har modtaget dine oplysninger, vil du blive kontaktet indenfor 14 arbejdsdage, og sammen laver vi en plan for det videre forløb.
Vi glæder os til at høre fra dig.
