Retten til egen historie bliver ledet af Danmarks Forsorgsmuseum der også har ansvaret for gennemførelsen af delprojekt 4 & 6. Københavns Professionshøjskole har ansvaret for gennemførelsen af delprojekt 1, 7 & 8. Rigsarkivet har ansvaret for gennemførelsen af delprojekt 2 & 3. TABUKA har ansvaret for gennemførelsen af delprojekt 5
Projektet har nedsat et rådgivende netværk som skal være med til at rådgive projektledelsen og udbrede kendskabet til vores forskellige produkter. Netværket består af De Anbragtes Vilkår, Børns Vilkår, Landsforening af væresteder, samt Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge.
Projektet har desuden nedsat en faglig sparringsgruppe, som har til opgave at give inputs til og kvalificere nogle af projektets forskellige tiltag og materialer. Sparringsgruppen består af De Anbragtes Vilkår, Børns Vilkår, Joannahuset, Justitia, Socialstyrelsen, VIVE og Ankestyrelsen. Følgende samarbejdskommuner deltager også: Tårnby, Lyngby-Tårbæk, Allerød, Ballerup og Greve.
Projektet har afslutningsvis nedsat et Erfarings- og testpanel, som har til opgave at bidrage med brugerperspektivet og derigennem kvalificere vores arbejde undervejs i processen og løbende teste vores produkter. Erfarings- og testpanelet består af tidligere anbragte, og er organiseret i en henholdsvis unge- og seniorgruppe. Grupperne mødes separat, men med mulighed for at mødes og udveksle erfaringer på tværs af grupperne.
Når vi har modtaget dine oplysninger, vil du blive kontaktet indenfor 14 arbejdsdage, og sammen laver vi en plan for det videre forløb.
Vi glæder os til at høre fra dig.