Film, podcast, guides og inspirationsmaterialer vil blive lagt ud på hjemmesiden i takt med at de bliver færdiggjort. Tilmeld dig vores nyhedsmail og få direkte besked, når de er tilgængelige.
Vi har også samlet en oversigt over nogle af de initiativer og noget af den litteratur, der har inspireret os i vores arbejde. Du kan også finde links til relevante podcasts, dokumentarfilm og meget mere.
En film om børnesagsakternes betydning for mennesker med anbringelseserfaring. I filmen medvirker Line og Peer, der begge fortæller om deres oplevelser med at finde, læse og bearbejde indholdet af deres børnesagsakter. Filmen er delt ind i fire kapitler: Et puslespil, Andres vurderinger, Gode minder og Forandring
Et site, der bl.a. skal være med til at give dig et visuelt overblik over institutioner og bevarede arkivalier.
Forventes færdig i 2026.
Materialet giver praksisnære anvisninger på, hvordan man kan undervise studerende og fagpersoner i at udarbejde skriftlig dokumentation om og sammen med børn og unge i udsatte positioner.Materialet er udviklet af Mette Larsen og Idamarie Leth Svendsen fra Københavns Professionshøjskole, og er baseret på de to fagbøger: Blikke fra dem du skriver om. Børn og unges aktindsigt (2022) og Med barnet på skulderen. 9 skriftlighedsprincipper om at skrive sammen med og om børn og unge i udsatte positioner. (2024).
Materialet er udviklet med henblik på undervisning, der varer fire timer (lektioner). Det er opdelt i fire lektioner. Første lektion: Hvorfor er det vigtigt at inddrage børn og unge i skriftlig dokumentation? Anden lektion: Gennemgang af de 9 skriftlighedsprincipper og deres juridiske fundament. Tredje lektion: Øvelse i at udarbejde skriftlig dokumentation i overensstemmelse med de 9 principper. Fjerde lektion: Opsamling på øvelse i plenum, opsamling og afrunding.
Læs her.
Inspirationsmaterialer til styrkelse af inddragelse af børn og unge i skriftlig dokumentation er nu udviklet, og kan findes på Videnscenter om børneinddragelse og udsatte børns liv her:
Podcast, der indeholder viden om dine rettigheder og mulighed for støtte, hvis du stadig er anbragt eller for nylig har været det.
Podcast, hvor en ung reflekterer over sine erfaringer med at få aktindsigt i sin egen børnesag samt podcast, hvor Mette Larsen og Lotte Andersen fortæller om, hvorfor børn og unge søger aktindsigt og kommer med vigtige bud på, hvordan professionelle kan skrive om – og sammen med – børn og unge i udsatte positioner.
Forventes færdig i 2026.
Mange børn og unge kender ikke deres ret til aktindsigt i en igangværende eller afsluttet børnesag – og mange fagpersoner har svært ved at finde rundt i de mange regler på området.
Derfor har vi lavet en guide henvendt til børn og unge, der overvejer, om og hvornår de vil søge aktindsigt, og til fagpersoner, der skal rådgive og tage stilling til spørgsmål om aktindsigt i en nuværende eller en for nyligt afsluttet børnesag.
Guiden er udviklet på baggrund af interviews med unge, der har erfaringer med at søge aktindsigt i egne børnesager, og fagpersoner, som arbejder med aktindsigt.
Guiden giver overblik over reglerne og de typiske overvejelser, der kan opstå, både før, under og efter en eventuel anmodning om aktindsigt.
Guiden tager udgangspunkt i 14 spørgsmål, som kan melde sig, når man som barn, ung eller en, der hjælper et barn eller en ung, der overvejer at søge aktindsigt i sin egen børnesag – og i 18 spørgsmål, som fagpersoner kan have i sagsbehandlingsprocessens forskellige faser.
Guiden indeholder også letforståelige forklaringer af ord og begreber på området. Den del af guiden, der er målrettet unge, kan man også vælge at lytte til, idet teksten er læst op af unge fra De Anbragtes Vilkår.
Guiden er udarbejdet af Idamarie Leth Svendsen og Mette Larsen, Københavns Professionshøjskole.
En vejledningsfilm, der klæder tidligere anbragte på til at søge om indsigt i sine børnesagsakter i Rigsarkivet.
Forventes færdig i 2026.
Det man ikke ved, har man ondt af
Bente Nielsen er uddannet psykoterapeut MPF – med speciale i chok og traumeterapi. Hun er delprojektleder i Retten til egen historie og næstformand i Tabuka – Landsforeningen for nuværende og tidligere anbragte.
I denne video fortæller hun om sit arbejde med at hjælpe mennesker med anbringelsesbaggrund med at læse deres børnesagsakter og terapeutisk hjælp til bearbejde de følelsesmæssige reaktioner og de konflikter der opstår ved at læse indholdet – og hvorfor det er vigtigt, ikke at læse sine sagsakter alene.
Hvad betyder ut.?
Det er et af mange spørgsmål børn og unge stiller, når de læser deres journaler fra det offentlige. De spørger også om, hvorfor de er blevet beskrevet som ”vanskelige” eller ”minivoksne” – og de reflekterer over, hvorfor fagpersoner ikke inddrog dem, da de udarbejdede beskrivelserne.
Med Barnets Lov blev en del faglige termer ændret, da politikerne ønskede et sprogbrug, der var mindre stigmatiserende overfor børn og unge. Men det er ikke nok at ændre sprogbrug. Fagpersoner skal også blive bedre til at inddrage børnene, så de får medindflydelse på det, der skrives om dem.
Mette Larsen er antropolog, forfatter, lektor på Københavns Professionshøjskole og delprojektleder i Retten til egen historie. Hun har udgivet to bøger om skriftlig dokumentation og inddragelse af barnet.
I denne video fortæller hun om en konkret case, hvor en ung ikke blev inddraget i den tvivl der opstod hos de professionelle i forbindelse med en underretning. Den manglende inddragelse var nær ved at koste hende livet.
"*" indikerer påkrævede felter
Når vi har modtaget dine oplysninger, vil du blive kontaktet indenfor 14 arbejdsdage, og sammen laver vi en plan for det videre forløb.
Vi glæder os til at høre fra dig.
"*" indikerer påkrævede felter
