Det er vigtigt for alle mennesker at have en sammenhængende livshistorie, der forbinder fortiden med nutiden. Den kan bringe orden i vores liv og gøre os i stand til at forstå vores egne erfaringer, og hvem vi er.
For nuværende og tidligere anbragte, kan børnesagsakter bidrage til at udfylde denne rolle, og hjælpe dem med at konstruere en stærkere identitetsfølelse, og give dem en forståelse af, hvordan de er blevet til dem, de er. En vigtig drivkraft for mange kan desuden være spørgsmålet om, hvordan de selv er blevet beskrevet i børnesagsakterne, og om nogen så og forstod dem.
Retten til egen historie er et samarbejdsprojekt bestående af Danmarks Forsorgsmuseum, Københavns Professionshøjskole, Rigsarkivet og TABUKA – Landsforeningen for nuværende og tidligere anbragte.
Sammen har vi en ambition om at hjælpe nuværende og tidligere anbragte med at finde deres børnesagsakter, og at hjælpe dem med at læse og bearbejde indholdet. Vi ønsker desuden at inspirere til nye måder at arbejde med skriftlighed og inddragelse på i nutidens børne- og ungesager. Den unikke samarbejdskonstellation gør det muligt for os både at pege bagud i historien, ind i nutiden og ud i fremtiden
Siden opdateres løbende.
Er du tidligere anbragt? Bor du hos en plejefamilie eller på en døgninstitution? Overvejer du at få indblik i eller at finde børnesagsakter om dig? Mangler du råd og vejledning?
Så kontakt Danmarks Forsorgsmuseum, vi er klar til at hjælpe dig videre!
Telefontid: Mandag-tirsdag 9-14
Du kan også udfylde vores kontaktformular, så kontakter vi dig inden for 14 dage
Historiestuderende på Aarhus Universitet har fået unik indsigt i arbejdet med at indsamle og indtaste data til De anbragtes Danmarkskort.
I projekt ’Retten til egen historie’ arbejder Rigsarkivet med at udvikle et online danmarkskort, kaldet ”De anbragtes Danmarkskort”. Det er et online hjælpeværktøj, der vil vise, hvor i Danmark man kan lede efter sager, der har med anbringelser at gøre. I den forbindelse er vi ved at indsamle oplysninger fra bl.a. stadsarkiverne, som skal vises på kortet.
I faget ’Datavidenskab’ på Aarhus Universitet har de studerende fået en unik mulighed for at afprøve, hvordan arbejdet med De anbragtes Danmarkskort foregår i praksis. Arkivar Silke Holmqvist, som underviser i faget og er en del af teamet i Rigsarkivet, introducerede de studerende for projektets formål og det bredere sigte med at lette adgangen til denne type af sager, til gavn for både tidligere anbragte, sagsbehandlere og forskere.
De studerende har undersøgt data om forskelligt materiale om anbringelser i Rigsarkivet og kortlagt hvilke typer af data, der indsamles. Derudover har de dels diskuteret de mange lag af arkivfaglig datahåndtering, det kræver at lave kortet, dels de udleveringspraksisser der finder sted, når mennesker med anbringelseserfaringer, skal have adgang til deres sag.
Projektleder på De anbragtes Danmarkskort Mai-Brit Lauritsen er godt tilfreds med, at de studerende får indsigt i projektet: "Jeg tror det er super værdifuldt, at de historiestuderende får mulighed for tage et kig ind sådan et projekt, hvor arkiv- og historiefaglighed spiller en anden rolle end den, de er vant til, men som er helt central. Arbejdet med oplysningerne om arkivserierne om anbringelser, giver dem en fornemmelse af deres betydning, ikke bare som historiske kilder men som historisk livsdokumentation”, forklarer hun.
Dejligt der bliver sat fokus på det område. Som er så vigtigt.
Realiseret med Økonomisk støtte fra
Når vi har modtaget dine oplysninger, vil du blive kontaktet indenfor 14 arbejdsdage, og sammen laver vi en plan for det videre forløb.
Vi glæder os til at høre fra dig.
