Det er vigtigt for alle mennesker at have en sammenhængende livshistorie, der forbinder fortiden med nutiden. Den kan bringe orden i vores liv og gøre os i stand til at forstå vores egne erfaringer, og hvem vi er.
For nuværende og tidligere anbragte, kan børnesagsakter bidrage til at udfylde denne rolle, og hjælpe dem med at konstruere en stærkere identitetsfølelse, og give dem en forståelse af, hvordan de er blevet til dem, de er. En vigtig drivkraft for mange kan desuden være spørgsmålet om, hvordan de selv er blevet beskrevet i børnesagsakterne, og om nogen så og forstod dem.
Retten til egen historie er et samarbejdsprojekt bestående af Danmarks Forsorgsmuseum, Københavns Professionshøjskole, Rigsarkivet og TABUKA – Landsforeningen for nuværende og tidligere anbragte.
Sammen har vi en ambition om at hjælpe nuværende og tidligere anbragte med at finde deres børnesagsakter, og at hjælpe dem med at læse og bearbejde indholdet. Vi ønsker desuden at inspirere til nye måder at arbejde med skriftlighed og inddragelse på i nutidens børne- og ungesager. Den unikke samarbejdskonstellation gør det muligt for os både at pege bagud i historien, ind i nutiden og ud i fremtiden
Siden opdateres løbende.
Er du tidligere anbragt? Bor du hos en plejefamilie eller på en døgninstitution? Overvejer du at få indblik i eller at finde børnesagsakter om dig? Mangler du råd og vejledning?
Så kontakt Danmarks Forsorgsmuseum, vi er klar til at hjælpe dig videre!
Telefontid: Mandag-tirsdag 9-14
Du kan også udfylde vores kontaktformular, så kontakter vi dig inden for 14 dage
Hvordan oplever børn og unge, deres deltagelse i det, der skrives om dem, når fagpersoner fx udarbejder statusrapporter, skriver dagbogsnotater eller referater af samtaler, de har holdt med dem?
Det skal et nyt vigtigt forskningsprojekt sætte spot på.
Efter Mette Larsen igennem de sidste fire år i regi af 'Retten til egen historie' har arbejdet intensivt på at skabe ændringer i fagpersoners måder at skrive om børn og unge, skal hun nu i et ph.d.-projekt undersøge, hvordan børn og unge oplever de nye måder at skrive på.
✍ Hvad synes de fx om at blive skrevet TIL i du-form, i stedet for, som hidtil, at blive skrevet OM?
💥 Hvad synes de om at blive hyppigt citeret?
📢 Hvordan oplever de det, når de bliver bedt om at kommentere på fagpersoners beskrivelser af dem?
🫣 Oplever børn og unge sådanne tiltag som inddragelse?
👀 Kan de nye skriftlighedstiltag være med til at bane vejen for, at børn og unge får mere indflydelse på de beslutninger, som vedrører dem?
🤔 Og hvordan influerer de nye skriftlighedstiltag på magtforhold mellem børnene/de unge og de voksne fagpersoner?
Det er nogle af de spørgsmål, som Mette Larsen, antropolog, lektor og delprojektleder i 'Retten til egen historie', vil undersøge i projektet. Projektet ligger i forlængelse af skriftlighedsforløb i Lyngby-Taarbæk, Tårnby, Greve og Allerød kommune, baseret på bogen ”Blikke fra dem du skriver om - børn og unges aktindsigt” fra 2022 og de 9 skriftlighedsprincipper om at skrive om og sammen med børn og unge, som er udviklet i projekt 'Retten til egen historie' i dialog med kommuner og unge fra De Anbragtes Vilkår for at skabe ændringer i den måde, fagpersoner skriver om børn og unge i udsatte positioner.
Det nye forskningsprojekt er udformet som et treårigt Ph.d.-projekt, som forankres på RUC og Københavns Professionshøjskole, og opstartes 1. februar 2026.
I 'Retten til egen historie' glæder vi over, at dette fokus kan fastholdes og videreudvikles, og vi kommer til at følge Mette Larsens spændende projekt tæt, bidrage med vores erfaringer og fortsætte med at dele relevant viden på vores hjemmeside.
Foto: Helga Sofia Nielsen med sine sagsakter til møde på Christiansborg.
7 CommentsComment on Facebook
Når vi har modtaget dine oplysninger, vil du blive kontaktet indenfor 14 arbejdsdage, og sammen laver vi en plan for det videre forløb.
Vi glæder os til at høre fra dig.
